Procesforløb

Vores procesforløb bliver skræddersyet til at løse en specifik opgave i gruppen, teamet eller organisationen.

Et procesforløb strækker sig typisk over 3-12 måneder, med alt fra 3 til 15 samlinger, workshops og/eller træningsdage, og der er ofte indlagt individuel coaching imellem samlingerne, for at sikre maksimalt udbytte og integration af indsigter.

Alle procesforløb afrundes med opfølgningsworkshop 1-2 måneder efter endt forløb.

Udbytterne af et procesforløb med Nineways er bl.a.
Styrket ledelse, styrket kommunikation, styrket samarbejde, øget trivsel, klar retning, øget fokus og øget individuel performance.

Vores erfaring er, at teams og organisationer ofte taber pusten internt under udvikling, vækst og forandring – på samme måde som de naturligvis påvirkes intensivt under pres, stress og nedgang. Ved at sætte spot på teamet i en proces over tid, sker der markante forankringer af indsigter, ligesom der er både rum og plads til at udforske individuelle styrker og svagheder.

Vores metode er såvel anerkendende som dynamisk, og vi anvender en lang række redskaber og modeller i forløbet, ligesom vi veksler mellem det systemiske og det psykodynamiske perspektiv.

I procesforløb arbejder vi bl.a. med:

Træning i at få mest muligt ud af personlige ressourcer, og at individet opnår rigelig selvindsigt til at kunne tackle øget arbejdspres, stress og krav – uden at miste nærværet og bevidstheden om, hvilken adfærd, der gavner og styrker en selv og fællesskabet.

Træning i at kunne håndtere svingende præstationer og afkode individuelle adfærdsstrategier samt korrigere for kontraproduktivitet. Fællesskabet styrkes og kollektivitet, præferencer og motiver analyseres og integreres.

Træning i den anerkendende konflikt – der giver luft under vingerne og drivkraft til fornyet præstation efter naturlige udsving.

Træning i Social intuition, der skaber bevidsthed om samarbejdskulturens funktion samt lukker op for arbejdsglæden og engagementet.

Fælles for alle procesforløb er, at vi endvidere arbejder med “Daglig Praksis”, der referer til den individuelle træning, som hvert individ laver parallelt med processen, for at understøtte processens udbytter og integrere indsigter til maksimalt anvendelse. Daglig Praksis skaber et solidt fundament hos individet for at kunne integrere ny adfærd, og øger samtidig evnen til at bidrage mere bevidst og nærværende.