Om Enneagrammet

Enneagrammet er en internationalt anerkendt psykologisk model, der omfattende, præcist og detaljeret beskriver 9 forskellige personlighedstyper – og er en værdifuld nøgle til at rykke forståelsesrammen for vores inderste natur.

Enneagrammet er et unik – og ofte overraskende klart – fundament for udvikling. Teorien beskriver 9 personlighedstyper ud fra tanke- og adfærdsmønstre samt hvilke værdier, overbevisninger, følelser og motiver, der ligger bag typens adfærd.

Enneagrammet beskriver ikke, hvem vi er –
men hvorfor, vi gør, som vi gør.

Enneagrammet vises grafisk som en 9-takket stjerne i en cirkel. Hver spids i stjernen har et tal og repræsenterer en personlighedstype. Hver type har forbindelse til to andre typer gennem to linjer i cirklen. Desuden har typen forbindelse til to andre typer, der ligger ved siden af.  At have forbindelse med andre typer betyder, at man er præget i større eller mindre grad af de forbundne typer.

Læs mere om de 9 typer her